Om psykoterapi

Hvorfor psykoterapi?

Som eksistentiel terapeut arbejder jeg med og ud fra den overbevisning, at terapi ikke kan fjerne vores smerte. Vi kan alle opleve tvivl i vores valg og vi er alle forpligtet af det ansvar vi besidder for vores eget liv. Den ensomhed, angst og usikkerhed vi til tider kan føle i os selv eller i vores relationer, kan ikke forebygges mod. Det er når disse almenmenneskelige vilkår til tider overvælder os, slår hårdknude og leder os af kurs og væk fra os selv, at vi kan få brug for hjælp og støtte.

Det, som terapi kan, er at skabe ændringer i hvordan vi er med og navigerer gennem disse vilkår ved, at:

  • hjælpe dig til en dybere selvindsigt og selvforståelse, hvilket er grundlæggende både for at få det bedre og for at varig forandring kan finde sted.
  • udvide din indre rummelighed for netop dine livsomstændigheder og betingelser gennem accept for det som er, såvel som at tydeliggøre og arbejde med dine ressourcer og potentialer.
  • at komme helt tæt på og blive skarpere på dine livsværdier, hvilket hjælper dig til at kunne navigere i nye og meningsfulde retninger med større klarhed og integritet.
Et træ der blæser i vinden

Som din terapeut, kan jeg således på flere måder støtte dig i, at kunne genfinde og genskabe de dele af dit indre kompas, som kan lede dig til større trivsel, ro og balance.

Hvem er psykoterapi for?

Terapi kan være gavnlig for alle, som ønsker personlig udvikling og en større trivsel i livet. Mine klienter henvender sig ofte og finder terapi særligt hjælpsomt, når de for eksempel oplever:

· Relationelle udfordringer og uhensigtsmæssige mønstre – om det er i kærlighed, venskaber, i din familie og/eller i arbejdsregi

· Angst eller indre uro, som fylder for meget

· Stress eller følelsen af at være overvældet

· Fastlåste og gentagende negative tanker og adfærdsmønstre, inkl. afhængighedsmønstre

· Følelser af modløshed, tomhed og manglende motivation

· Uforklarlige og ofte pludselige udbrud af følelser som vrede eller af sorg og tristhed

· Svære livsovergange

· Tab, sorg eller traumer, der stadig påvirker dig

· En følelse af forkerthed og udfordringer omkring eget værd

· Ensomhed og isolation

· En indre fornemmelse af rodløshed og et ønske om, at udforske og styrke egen identitet og selvforståelse.

Jeg har tavshedspligt og terapien foregår efter de etiske regler opstillet af Dansk Psykoterapeutforening. Jeg modtager løbende supervision.